The Prodigal Son

I am no sheep, no solitaire wretch
bleating in desperate call for my hedge
No shepherd will lead me back to my flock
for I did not bafflingly wander, I walked

 I am no coy, for he does not seek
stuck on the church bench week after week
eat 'cause he ought to, drink 'cause he may
blood of the father he does not obey

I am the lost, the prodigal son
willingly leaving, not banished nor shun
In spite of a father I no longer need
to live as a sinner, ungodly and free

The Prodigal Son af Emile Salome, 1863

Sig nu ikke så meget

Et lille aftendigt fra min hånd, den første af sin slags i mange måneder. Har haft poesien lidt standby til fordel for prosaen, men nu trængte det her sig altså på.


Sig nu ikke så meget

Sig nu ikke så meget
når dine ord rummer så lidt

Sig nu ikke så meget
Er ordet erklæret frit?

Sig nu ikke så meget
når mængden er alt hvad jeg får

Når jeg ved at det bliver det sidste du giver mig
Inden du vender dig og går

Sig nu ikke så meget
Når det sidste der skal siges er sagt

Og du trækker tiden
med den almenviden
at ordet er i din magt

Sig nu ikke så meget
Når det sidste der skal siges er sagt