søndag den 16. juni 2013

Pik-faktor i serier

Når vi nu er i det nøgne hjørne, skal det handle om pikke, eller måske nærmere manglen på samme.

Det hotteste indenfor pop-kultur der kollektivt tryllebinder folk over hele verden er lige nu de her store, dyre, velproducerede amerikanske og engelske tv-serier. Jeg nævner i flæng Game of Thrones, Breaking Bad, The Tudors, Borgia, Spartacus og True Blood. Fælles for alle disse serier er at de er producerede til kabel-netværk og den almen-amerikanske angst for nøgenhed, gør sig derfor ikke gældende i disse serier. Faktisk er de smask-fyldte med meget eksplicitte nøgen- og sexscener, og de sparer ikke på scenerne med ”full-fontal-nudity” billeder af kvinder, med udsyn til både bryster og vagina.

Ved nærmere eftertanke opdager vi her en utrolig uretfærdig og hyklerisk repræsentation af mandelig nøgenhed i samme serier. Her får vi nemlig højst udsyn til en veltrænet overkrop og hvis vi er heldige, et par muskuløse mande-baller. Det massive underskud af mandlige kønsorganer i moderne tv-serier er slående!

Men hvad er det der gør pikken sådan et no-go i disse produktioner?

Med diskret lagen i The Tudors




 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Porno-faktoren
Der er en ren æstetisk forskel på den maskuline og feminine anatomi. Den kvindelige er diskret og kan pga. årelange traditioner som kunstnerisk motiv, nemt anskues fra en ikke-seksuel vinkel. Derudover er der den åbenlyse forskel at vores kønsorganer er gemt inde i kroppen, og det eneste synlige er smukke runde former. En nøgen kvinde er ikke vulgær. En nøgen mand derimod – er ikke noget vi ser portrætteret i lige så høj grad. I klassicismen portrætteres den mandelige anatomi, men i en ”afslappet” udgave, så at sige, og den del af statuerne gjorde en religiøs galning ligesom kål på lang tid før vor tids censur. Samtidig er det mandlige kønsorgan, langt mere eksplicit, langt mere ”In your face”. Dertil kommer at langt de fleste nøgenscener er sexscener og ville skulle involvere en erigeret penis, og så risikerer Game of Thrones hurtigt at stå tilbage som en porno-film med et virkelig godt plot.

Det tætteste vi har set i Game of Thrones
Vi kalder det ”Elefant-panden”.













Ithyphallophobia
Angsten for at se, tænke på, eller have en erigeret penis.

Hvis man dykker lidt ned i kritik af de narrative teknikker bag traditionel Hollywood film-produktion finder man hurtigt ud af at man taler om ”det mandlige blik”(The male gaze). Teorien argumenterer for at film traditionelt filmes fra den heteroseksuelle mands perspektiv. Den nøgne kvindekrop fungerer derfor som seksuelt objekt på 2 niveauer: for karaktererne i filmen, og for publikummet (manden) foran lærredet.

I og med at en erigeret penis ikke er seksuelt stimulerende for den heteroseksuelle mand (tværtimod, måske frastødende), undlader man at filme scener med penisser.

Med andre ord: Serierne og filmene er produceret til et mandeligt publikum der ikke er interesserede i at se på andre mænds ædlere dele.


Men! Hvad så med en serie som Sex and the City? Den er jo åbenlyst skrevet af kvinder, til kvinder, omhandlende en kvinde-verden? Men ser vi nogen erigerede penisser i den? Nej. Hvis teorien om perspektiv og målgruppe skulle holde stik, ville Sex and the City springe let og elegant hen over de bare bryster og venusbjergene og i stedet været plastret fyldt med pikke.


Medmindre vi kvinder, som ifølge den feministiske film-teoretiker Mulvey, virkelig ser os selv gennem mænds øjne: At vi dyrker den seksuelle objektificering af kvinden for at konformere os selv til normerne i en verden styret af mænd, og at en mand aldrig vil kunne underlægges denne objektificering.

Tak for kaffe, men det sætter da tanker i gang hos en lille post-moderne feminist som jeg selv. Hvorfor er kvindelig nøgenhed så uskyldig og mandelig så vulgær?
Er det fordi ”kvinder er skabt til at blive beskuet, og mænd til at beskue”, eller fordi vi ikke er nået til det sted i frisindet hvor kønnenes kønsorganer har samme symbolværdi?


Lad mig slutte af med at hylde et par serier og film med mænd der laver ”The Full Monty” for åben skærm:
Rome:
I denne HBO serie, er der flere scener med ”male full frontal nudity”. Bl.a. ser vi i afsnit 4 i sæson 1 Jason Purefoy, splitterragende Hans-Jørgen på en gårdsplads, hvor han vaskes af en slave. Der er også en scene hvor en adelskvinde beder om en veludrustet slave til sin adelige gæst.


Deadwood:
I sæson 3 episode 2, kommer en mand ud fra et horehus i al sin nøgenhed og råber op om hvor fedt han har haft det.


Ewan McGregor
Mr. Naked Man i Hollywood har optrådt nøgen med fuldt udsyn i disse 4(!) film: Velvet Goldmine, Young Adam, The Pillow Book og Trainspotting.


Forgetting Sarah Marshall
Var nogle af jer skuffede over det ringe udsyn i ”How I met your Mother” afsnittet ”The naked man”?. Så har I muligheden for at se skuespilleren Jason Segel, (vi kender som Marshall) vise det hele frem, da han i filmens ømme startscene bliver dumpet af sin berømte kæreste og taber sit håndklæde.

Der var ikke meget Naked Man over Neil Patrick Harris' "The Naked Man"
i tv-serien How I met your Mother.

2 kommentarer:

  1. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  2. Hvis du længes sådan efter at se erigerede pikkemænd på skærmen, så burde du gribe fat om Lars Von Triers erotiske alternativer til den amerikanske pikforskrækkede filmkultur. Anti-Christ er et godt eksempel, der får du både en erigeret kendispik at se, og ligeledes et close-up shot af det kvindelige kønsorgan.

    Æstetik, som du ganske vidst selv nævner, er yderst essentielt med hensyn til forståelsen af nøgenhed i kunst, film og medie. Kvindekroppen er ganske vidst et kunstnerisk fænomen, det er der ingen tvivl om, og det er mandekroppen sådan set også. Det der gør kvindekroppen så harmonisk og yndefuld er dens kurvede symetri og den porøse finhed, samt kvindens evne til at bevæge kroppen i forførende poseringer.

    For at skære direkte ind til benet af pikkedebatten, så ligger der ved kvinden en enorm tirrende/stimulerende værdi i, fra seernes side, at komme så tæt på det dyrebareste, for så at blive berøvet synet. Med andre ord, ganske vidst ser man kvindens nøgne underdel i mange tilfælde, men med undtagelse af porno, ser man aldrig selve kvindens vagina, blot dens ydre skrin. Fornemmelsen og følelsen af at være så tæt på, uden at få lov til at se det instinkterne længes efter, tvinger fantasien i gang, i et omfang der på alle måder overgår selve realiteten af synet af kvindens fisse. Hertil kan vi sammenligne samme effekt/værdi ved det fraværende syn af mandens pik. Pikken er åbentlyst ikke gemt væk bag nogen som helst former for diskretion, med mindre man er enormt tyk, men det er vel ikke særligt diskret. Så for at kvinden kan opnå samme stimulerende effekt som tidligere nævnt hos manden, så må hun komme så tæt på mandens pik som muligt, hvilket vil sige lige til kanten af hvor pikken starter, for så at blive berøvet synet. Derfra kan fantasien tage over, og tegne et idyliseret billede af hvordan hun nu ønsker at den måtte se ud. Ligeledes med hensyn til kvinden, vil Den mængde stimuli som fantasien kan frembringe, til hver en tid overgå realiteten. Tænk hvis man pludseligt så Brad Pitt nøgen, og det viste sig at han var meget ringe udrustet, stakkels, stakkels millioner og kvindebeundrere.

    Debatten om kønsroller og feminismens fremtrædenhed har intet at gøre i denne debat. Mænd og kvinder deler samme lyster, og mon ikke de kvindelige forfattere bag Sex and the City ved lige akkurat hvad en kvinde helst vil have og se!.

    Tilstrømningen af den feminine turbulens er voldsom i øjeblikket. De maskuline værdier er for længst blevet overtrumfet af den selvværdsædende feminiske tsunami, og man oplever sjældent mænd der tør at ytre sig kritisk om kvinderne, af frygt for at blive udstillet som et mandschauvinistiske svin, eller en pervers stodder. Kønspolerne har skiftet plads.

    Som du nok selv har lagt mærke til, er jeg på sin vis selv et produkt af feministernes konstante frembrusning, da jeg knap nok kan få mig selv til at skrive ordet fisse, uden at overdynges af angsten for at fremstå som en klam pervers stodder eller som et diskriminerende svin. Hvis der er et punkt i samfundet hvor der virkeligt mangler ligestilling, så er det i ligestillings debatten

    Måske skyldes dette fravær af svulstige erigerede pikkemænd nok, at feministmaskinen igennem så megen mediedebat og nedgørelse af mandens karakteristika, har fået så stremt et tag om mandommen, at pikken ikke længere betragtes som et stolthedsmonument, men derimod som årsagen til alt ondt i verden. Pikken er blevet pålagt tabu-status. Nok om det, essensen i kønsdebatten ligger et andet sted.

    SvarSlet