Den lækre dværgs æra

Igennem de sidste 10 år er vi blevet trukket gennem eventyrvæsenernes blomstrende seksualisering én efter én: Harry Potter introducerede troldmanden og heksens spirende pubertære følelser for hinanden; I Twilight tog man eroticaens gamle førsteelsker frem: Den blodsugende, jomfrufordærvende vampyr, men ikke nok med det, den ellers bestialske og usoignerede varulv var nu en veltrænet/veludrustet spirituel indianerdreng hvis dyriske lyster også rettedes mod kvindekønnet. Enhver prepubertær/teenage pige med respekt for sig selv havde en hemmelig drøm om at lade sine fingre løbe igennem Legolas' lyse elverhår og hviske søde ting i hans spidse ører, eller som Arwen lade sig henrive af Aragons middelalderlige look, og gladeligt opgive sin udødelighed for ham og hans elver-sværd, da Ringenes Herre filmene så dagens lys.

Men nu – mine damer og herrer – er tiden kommet til dværgene. Vi er nemlig indtrådt i hvad der vil vise sig at være en erotisk storhedstid for mandelige (og forhåbligt snart, kvindelige) dværge på skærmen, som jeg har valgt at benævne 'Den lækre dværgs æra'.



Den virkelig cadeau for denne udvikling må tilskrives Peter Dinklage i rollen som Tyrion Lanister i Game of Thrones tv-serien fra HBO. 'The Imp' som vel nærmest har udviklet sig til seriens egentlige hovedperson, nedlægger kvinder på stribe, kæmper i heftige sværddueller og kan med sin veltalende arrogance lukke munden på enhver.

 

Karakteren der starter ud som en forkælet og utilpasset adelssøn der drikker og horer sig gennem de 7 riger, tynget af rollen som familiens sorte får og den manglende accept fra faderen, udvikler sig gennem serien til en ansvarsfuld, tapper, ærekær og kærlig mand, der får dig til at ønske at DU var hans hemmelige elskerinde, forklædt som tjenestepige på slottet.



Tyrion og hans elskede Shae

 

Væk er den typiske dværgerolle som klovn, underholdningsmoment, 'Freak-of-nature' eller outsider, og tilbage står en stærk, maskulin, alsidig og hamrende sexet helt, og efter min personlige mening – den eneste jeg kunne tænke mig at se som konge på 'The Iron Throne' i sidste ende.

Richard Armitage som Thorin
 Oakenshield

Peter Jacksons filmatisering af Tolkins 'Hobitten' giver dværgene en sjælden hovedrolle i filmen, der er historien om hvordan dværgfolket søger at tilbagevinde deres mistede hjemland. Men de dværge der både i bogen 'Hobitten' og i de 3 'Ringenes Herre'-film, er skildret som nogle små hidsige, brutale, tilvoksede og ofte ufrivilligt komiske skabninger, ser vi her som heroiske krigere, et forbitret folk og ikke mindst som potentielle førsteelskere. Særligt skinner dværgenes leder Thorin igennem som den forpinte og retfærdighedssøgende anfører der må slås med truslen om at lade magten korrupere sig.

 

Samtidig følger vi hvordan den unge, mørkhårede, utroligt attraktive Kili (med den lige så attraktive bror Fili) forelsker sig i skovelverkvinden Tauriel, og ender i et trekantsdrama med den (før så) underskønne Legolas. Tauriel følger sit hjerte og redder Kilis liv, og cementerer dermed begyndelsen af en ny epoke: Ind med dværgen – ud med elveren.


Dean O'Gorman som Fili og Aidan Turner som Kili.
O'Gorman er i øvrigt fra New Zealand og spillede Luke Morgan
I McLeods Daughters dengang serier stadig handlede som
barske kvinder på hesteryg og får.

Et fanbillede af den forbudte kærlighed mellem dværgen
Kili og elveren Tauriel

Det er fantastisk når man på denne måde ser en 'stereotyp' bryde ud af sine rammer og manifestere sig som noget større og mere i filmverdenen – og jeg er slet ikke i tvivl om at det smitter af på os 'almindelige' mennesker og udvider vores horisont for hvad vi finder attraktivt og heroisk.

Men bag denne måske lidt useriøse og noget overfladiske observation af at dværge nu kan fremstilles som sexsymboler ligger en mere alvorlig og tankevækkende debat: For selvom 'Hobitten' er med til at udbrede den positive og nuancerede opfattelse af dværge, hænger spørgsmålet i luften:

Hvorfor er det ikke rigtige dværge-skuespillere der er castet i filmen? Peter Dinklage har vist os at man som dværg og skuespiller kan være nøjagtig lige så nuanceret og kompleks i sin fremstilling af karakteren som enhver anden skuespiller. Vi ved at Hollywood er fuld af dværge med skuespil-talent (vi har set dem i årevis som fjollede sidekicks i andre film). Så hvorfor ikke caste dem?

I 'Hobitten' og 'Ringenes Herre' kan forklaringen være at der her er tale om 'dværgen' som mytologisk væsen baseret på Germansk folklore, et væsen der ikke nødvendigvis har de karakteristika der er typisk for en person med medicinske vækst-abnormaliteter. I øvrigt har disse diagnoser ('dværgvækst' eller på engelsk 'dwarfism') deres navn fra det mytologiske væsen, selvom det eneste sammenfald mellem disse to er den sparsomme højde (Idet der vidst ikke kan påvises nogen øget hårvækst eller tendens til øget mine/smedje-aktivitet hos mennesker med vækst-problemer).

Måske er det derfor at Amerikas organisationer for 'Little people' ikke har protesteret så højlydt ved lanceringen af 'Hobitten'-filmene, som de gjorde da 'Snowhite and The Huntsman' i 2012 annoncerede at de ville caste skuespillere af normal højde i rollen som de 7 små dværge (I øvrigt en dobbeltkonfekt på dansk der altid har undret mig: Nå de 7 SMÅ dværge, ikke de 7 moderat-høje dværge).

Producenterne af filmen valgte at bruge digital retouchering og stand-ins, hvilket medførte mange anklager om diskrimination af branchens skuespiller-dværge og episoden er sågar er blevet sammenlignet med 20ernes ”Black Face”-tendens hvor hvide mennesker maledes sorte i hovederne og spillede rollen som sort person.

En repræsentant for 'Little People of America' kom derpå med en opfordring til Hollywood om at benytte sig oftere af branchens små skuespillere:

"This means both casting people with dwarfism as characters that were specifically written to be played by little people ... and other roles that would be open to people of short stature."

Ikke desto mindre har vi nu flere eksempler på dværge der (uanset manglende dværg-vækst-diagnose) er med til at udvide den måde vi ser på dværge på – og det kan ikke være helt skidt for en mandelig dværg på bytur, at han nu kan bruge score-replikken: ”Vil du med hjem og lege Game of Thrones? Hvis jeg er The Imp, kan du være min Shae.” Eller: ”Hvis du vil være min Tauriel, vil jeg være din Kili.”

Aidan Turner som Kili i 'Hobitten'