Om amning og andre offentlige bryster...

Jeg gider faktisk ikke skrive endnu et indlæg der tager stilling til rigtigheden/forkertheden i retten til at afvise en ammende kvinde fra sin café eller restaurant. Mange skribenter har allerede ridset argumenterne fra begge sider op:

Det er op til den enkelte ejer hvilken adfærd der tillades under taget af dennes virksomhed. En lovgivning vil være indgriben i den frie ejendomsret,. Det grænser til totalitære tilstande, osv. På den modsatte fløj:

Forbud mod amning er diskrimination af kvinder på baggrund af en naturlig kropslig funktion. Det er vigtigt at sætte babyens behov i første række. Lovliggørelsen af afvisning af ammende gæster i restauranter vil føre til en yderligere tabuisering af amning i offentligheden.

Så fik vi vidst det på plads.

(Jeg er naturligvis ganske enig i dansk Kvindesamfund- og Jordemoderforeningens udmeldelser om at retten til at afvise ammende kvinder er fuldstændig forrykt.)

Det der dog interesserer mig mere, er hvordan en debat som denne overhoved kan blive aktuel i et land som Danmark?

En situation, som den i Illums café, hvor en ammende kvinde afvises pga. blufærdighedskrænkelse af de øvrige gæster, var noget jeg kunne forvente at læse om i en reportage fra bibelbæltet i USA, Tel Aviv, eller et andet konservativt og religionspræget samfund. Men i nærmest-sekulære, frisindede Danmark? Hvor skiltet i Ørstedsparken fortæller at ”Sex er tilladt, hvis man viser hensyn.”- Hvor vores licenspenge går til ”Blachman ser på nøgne damer” og busserne kører rundt i indre KBH med et par nøgne bryster og påskriften ”Nye bryster?”.

Alligevel kan nogen føle sig krænkede af at se et blottet bryst på en ammende mor? ”Men det er jo bare en enlig svale, sikken en storm i et glas vand” - Jovist men desværre synes jeg at denne situation fint understreger en mærkelig tendens jeg har lagt mærke til i de senere år:

”Sex sælger” og medierne er fulde af nøgenhed, sex og erotik. Film og serier er blevet langt mere eksplicitte og moden er mere vovet og udfordrende end nogensinde. Faktisk presses grænsen for hvor langt vi kan gå. Hvor lidt tøj Rihanna kan slippe af sted med, hvor vovet en parfumereklame kan være – for det er efterhånden svært at få den ønskede chok effekt. 

Men samtidig ser der ud til at ske en form for tilbagegang i mentaliteten når det gælder den naturlige menneskekrop. Du ser ikke længere kvinder i bare bryster på strandene – og ligger der en enkelt blottet 68'er barm, kan du være sikker på at den bliver set skævt til, peget fingre, og rullet øjne af. Ligesom mange unge kvinder dækker sig til i omklædningsrum, og forarges over den ældre generations bramfrihed.

Jeg oplevede det i min egen gymnasieklasse, da vi i en dansktime skulle analysere denne reklame for Gammel Dansk fra 80erne:

En del af de unge piger var både frastødt og nærmest forargede over at vi skulle udsættes for sådan et billede på storskærm i klassen. 

Det er altså samme generation som dagligt udsættes for disse reklamer i medierne, og ikke ser ud til at være hverken forargede eller frastødte:

 

Reklame for parfumen Opium

Reklame for Abercrombie and Fitch



Reklame for Tom Fords parfume til mænd

Reklame for Abercrombie & Fitch

Så er spørgsmålet om denne nye puritanisme bunder i de stadigt strengere kropsidealer der er fremherskende overalt omkring os. Er det fordi det svulmende ammende bryst på en træt graviditetspræget nybagt moders krop ikke lever op til det det bearbejdede retoucherede plastic-fantastic ideal, ligesom brysterne på bussen, som ingen tilsyneladende føler sig særligt 'blufærdighedskrænkede' af? Ville den person, der følte sig stødt af et sæt ammende bryster, havde følt sig krænket hvis kvinden overfor havde været en ung fashionista med strittende silikonebryster under en lidt for gennemsigtig bluse, der nød sin café latte i fred og ro? 

 

Eller handler det ikke om det ubearbejdede overfor det bearbejdede billede af nøgenhed, men mere om mediet overfor kød og blod? Er vi virkelig blevet så illusionsrede og virkelighedsfjerne at vi sagtens kan abstrahere fra de svedige CULT kroppe ved busstoppestedet, men er ved at få kaffen galt i halsen når vi eksponeres for et ægte menneskes nøgenhed?

Reklame for CULT shakers

Jeg tror desværre at den første af teserne er mere rammende. Natulighed er bare ikke på mode i disse år, og mennesker der ønsker at leve i en bearbejdet verden af retoucherede modeller og opretholdelsen af kropsidealets fernis – ja for dem er en ammende mor et frastødende brud på denne opretholdelse af idealer. 

Nå, så er vi tilbage hvor vi startede – skal dette fåtal af mennesker så ikke bare have lov at have en virkelighedsopfattelse hvor amning er no-go, uden at gøre et stort nummer ud af det?

Sagen er bare at der desværre ses en tendens til at denne type tabuisering har tendens til at sprede sig. Hvis amning i offentligheden først tabuiseres i én sammenhæng, risikerer vi at andre sektorer lader sig inspirere, netop fordi amning er en adfærd der falder udenfor vor tids seksualiserede og idealiserede opfattelse af kroppen.

Ammende kvinde

Jeg er normalt ikke fortaler for at problemer skal løses ved lovgivning, men i dette tilfælde mener jeg at man bør bremse denne udvikling allerede inden den kommer i gang. Gør offentlig amning til en ukrænkelig ret, også selvom det måske p.t. ikke lader til at være et stort problem, kan det tids nok blive en adfærd der fordømmes af samfundets luner, ligesom de bare bryster på stranden...