Et lille aftendigt fra min hånd, den første af sin slags i mange måneder. Har haft poesien lidt standby til fordel for prosaen, men nu trængte det her sig altså på.
Sig nu ikke så meget
Sig nu ikke så meget
når dine ord rummer så lidt
Sig nu ikke så meget
Er ordet erklæret frit?
Sig nu ikke så meget
når mængden er alt hvad jeg får
Når jeg ved at det bliver det sidste du giver mig
Inden du vender dig og går
Sig nu ikke så meget
Når det sidste der skal siges er sagt
Og du trækker tiden
med den almenviden
at ordet er i din magt
Sig nu ikke så meget
Når det sidste der skal siges er sagt
